Velkommen til Kennel Rask
Vi er en lille hobbykennel, der har eksisteret siden 1977, og under vores ejerskab siden 2008

Vi er Joan Serritzlev og Remmy Nielsen. Vi har begge været aktive med schæferhunde siden 80’erne. Vi har maks. 1-2 kuld om året. Vores mål er mentalt og fysisk sunde hvalpe og al vores tid går med hvalpene og hvalpekøberne i den periode hvalpene er her.

Vores hunde er først og fremmest familehunde, da de bor inde og er sammen i hverdagen. Vi har den holdning at alle vores hunde skal trænes, uanset alder, og vores avlstæver skal have have brugsprøver og avlskåring.

Du kan også følge os på Facebook, Kennel Rask https://www.facebook.com/kennelrask/

Vores hunde:

Cartagena Happie

HD: B, AD:0, AK, PH, IPO3, SPH1, SPH2

Happie er mor til resten af flokken, og passer perfekt til sit navn. Hun er efter stærke blodlinier der gennem generationer har vist sit værd i sundhed og brugsarbejde. Happie har haft 3 kuld, som næsten alle er aktive i brugshundesport og som tjenestehunde. Happie elsker stadigt at gå spor og lave feltsøg, og kan hun få lov at bide i et ærme – så det bare lykke. Hun elsker alle mennesker og er overbevist om, det er gensidigt.

Stamtavle mm.: https://da.working-dog.com/dogs-details/476131/Cartagena-Happie

Rask Frida

HD:A, AA:0, IPO 3, AK

Frida er en aktiv og sjov tæve, der nærmest er født lydig. Hun er i den grad på, når hun er med Remmy på træningspladsen og er vild med at arbejde. Hun mener selv, det er hendes hovedopgave at passe på hele familien herhjemme. Til gengæld er hun totalt afslappet og gør ikke meget væsen af sig, når der er ro på i hverdagen. Frida er kuldsøster til Franca

Stamtavle mm.: https://da.working-dog.com/dogs-details/2613172/Rask-Frida

Rask Franca

HD:A, AA:0, IPO 3

Franca er en lille, stærk og temperamentfuld tæve, der er helt sin egen. Udover at være trænings, og konkurrencehund, bliver hun brugt som tjenestehund til vagt. Franca er kuldsøster til Frida, og som sin søster er hun en hund der hviler meget i sig selv.

Stamtavle mm.: https://da.working-dog.com/dogs-details/2613173/Rask-Franca

Rask Gola

HD:A, AA:0, FP

Gola er yngstebarnet, og nyder godt af mor og søstres opmærksomhed. Hun er den næste i rækken til brugsprøver, avlskåring og forhåbentlig hvalpe. Hun er den unge ballademager herhjemme, og er god til at sætte gang i den. Hun mener, at verden er til for hende og tror (næsten) hun må alt.

Stamtavle mm.: https://da.working-dog.com/dogs-details/5774386/Rask-Gola

Vi har ikke hvalpe i øjeblikket

Du er dog altid velkommen til at kontakte os, for at høre om fremtidig kuldplanlægning.